Stor forskel mellem erotik og porno

Vi praler gerne med hvor velinformerede vi er når det gælder sex. Har du efterprøvet denne teori? Hvor sikker er du på du selv kender forskel mellem erotik og porno? Kender dine børn også forskel?

Jeg husker selv hvordan bladet En halv humørtime blev misforstået da jeg selv var ca ni år gammel. En barndomskammerat var gået hjem til sin mor, og havde sagt jeg havde pornoblade. Pågældendes mor spurgte så min mor, som var ved at flække af grin, for det var jo ‘kun’ tegninger med blyantstreg til vittige fyndord. Derfor morede jeg mig ikke spor på min søns vegne da en af hans kammerater havde beskyldt ham for at hans far (jeg) skulle have lagt porno på min Instagram-profil. Jeg kunne nemlig se det irriterede ham.

Vi fik en god snak om det pågældende billede hvor jeg netop havde skrevet, at det var “frækt uden at blive vulgært”… Der var ingen kønsdele at se, så allerede dér vil det aldrig være porno, for i pornoens verden overlades intet til fantasien…

Tag snakken med dit barn/dine børn. Det er vigtigt, de kender forskel, og kan skelne mellem kvalitets-fotos og det modsatte. Du vil ikke fortryde du tager snakken. 🙂

Leave a Reply