Sikker sex kan beskytte jer mod sygdomme

I aftes, onsdag, var temaet i News & CoTV2 News bl.a. seksuelt overførte sygdomme, og her var der en del unge mennesker, som syntes det var en underlig pause, hvis man lige skulle finde et kondom når man var godt i gang med opvarmningen. Tanken om, at sikker sex kan beskytte mod sygdomme var ganske fremmed i deres tænkemåde. Der er brug for at læse denne artikel!

Den ene paneldeltager mindede ganske rigtigt om, hvorledes man i 80’erne havde et HELT anderledes syn på dén sag. Det var da man første gang begyndte at høre om HIV og AIDS.

Udsigten til at kunne dø af ubeskyttet sex gjorde, at det var helt naturligt at beskytte sig, når man havde sex med en ny partner – og statistikken taler sit tydelige sprog

Syfilis, gonorré og clamydia er i stærk stigning p.t. Det er en risiko ved bl.a. clamydia, at du som kvinde kan blive steril, og mænds sædkvalitet kan forværres. Det er da ikke værd at ofre sin fremtid som forælder for et knald, vel?

Ja, undskyld mit direkte sprog, men det betaler sig ikke at lytte til alle de smarte argumenter à la “kondomer tager følelsen ved samleje”, for kondomer HAR udviklet sig siden de første kom på markedet. De fås i flere modeller, og nogle af de helt tynde er NÆSTEN som du slet ikke har kondom på.

Dér røg dét argument fra endnu en smart fyr, der prøver at knalde dig nede fra diskoteket. Jeg ved godt, det kan være irriterende at høre, men mon ikke du bliver glad for det, når du bliver sparet for en masse ærgrelser, og derved rent faktisk kan koncentrere dig om, at nyde den gode sex i stedet for at være bekymret for, om vedkommende du var sammen med kunne have smittet dig? 🙂

Derfor: husk kondomet. Du kan f.eks. lave din egen bland-selv samling herfra:

God fornøjelse derude. Sikker sex ER bare sjovere. 🙂

Leave a Reply