Værdighed omkring sexarbejdere

Det kan næppe komme som nogen overraskelse for faste læsere, at jeg mener, der bør være værdighed omkring sexarbejdere. De betaler skat og moms, men har ingen beskyttelse ved sygdom og/eller arbejdsløshed, fordi der ikke er a-kasser, der tager imod dem. Det er ikke engang det eneste, og det kan du læse mere om i denne artikel.

Sexarbejderne har oprettet et domæne, hvor du kan læse erfaringer fra sexarbejdere i alle aldre, køn m.v. Det domæne hedder Sexarbejde.dk. Sexarbejdere dækker over flere former med alt fra webcam-arbejde til egentlig sex, og man kan godt undre sig over, at nogle vil forbyde verdens ældste erhverv.

Ønsket om at forbyde prostitution har som regel to grunde:

  • det religiøse – at man moralsk er imod sexarbejde
  • det politiske – at man tror prostitution altid går imod kvindernes ønske

Det er disse og andre fordomme, som domænet ønsker at gøre op med, og det synes jeg faktisk er særdeles interessant at følge med i. Jeg har aldrig selv besøgt en sexarbejder, men jeg er meget fordomsfri på området, og interesserer mig for debatten, ligesom jeg interesserer mig for mange andre områder, hvor mennesker mødes.

Jo færre fordomme vi har her i samfundet, jo nemmere er det at leve i harmoni med hinanden. Jeg mener faktisk det er på høje tid, at landets politikere kan sætte navne på sexarbejderne, for hidtil er debatten meget overfladisk, og påstandene flyver i luften uden man egentlig har forsøgt at forstå branchen…

Da jeg læste et opslag fra gruppen på Instagram kunne jeg se, at de ofte har problemer med at få en bankkonto, fordi deres kunder ønsker at betale kontant for at bevare anonymiteten. Det er da sørgeligt, at man derved kaster aben videre, bare fordi kunderne ikke ønsker at betale via fx MobilePay

Om man er erhvervsdrivende som foredragsholder eller sexarbejder, så bør der ikke være denne forskel i opfattelsen af hvorvidt noget er ‘stuerent’ eller ikke er det. Særligt ikke, når så mange sexarbejdere selv ønsker, at blive anerkendt som branche. At man så kan have en politisk debat om emnet er en anden sag, men mange skyer emnet som om det var en varm kogeplade.

Hvad er dine tanker om emnet, kære læser? Smid gerne en kommentar, og lad os få en saglig debat om emnet.

Fortsat god dag til alle læserne. 🙂

Om admin

Jeg er en erfaren herre der længe har interesseret mig for at være med til at skabe rammerne for endnu bedre sex, og som har bestemt mig for at dele min viden med andre til glæde for læserne.
Dette indlæg blev udgivet i Viden om og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.