Sex – noget mange dyrker, men ingen taler om

Sex er åbenbart stadig noget mange dyrker, men ingen taler eller skriver ret meget om. Hvis endelig de gør, er det måske som erotiske noveller, eller fagbøger. Kan det undre, at mange er skuffede over deres sexliv, når det i mange kredse fortsat opfattes som et tabu at tale om?

Faste læsere vil vide, at jeg altid har holdt fast på, at hjernen er vores væsentligste sexorgan. Det er egentlig logik, for det er i hjernen, at impulserne fra vores sanser samles.

Når man er helt ung handler det om at score

Groft sat op, så kan man sige, at når man er helt ung, så er mange tunede ind på at score eller at blive scoret. Piger vil gerne møde den seje mand, og drengene vil gerne møde den eftertragtede kvinde.

Jo sværere det er, at score, jo mere tiltrækkende virker det. Det fortsætter for mange, men er under alle omstændigheder kilden til mange frustrationer, skænderier, ja måske endda slagsmål. Primathjernen kommer i spil, og så kan alt ske.

Når man bliver ældre, handler det også om at finde et menneske man gider vågne op sammen med

Lige så groft generaliseret kan det siges, at det med tiden kommer til at handle om andre ting, når først man har løbet hornene af sig. Det bliver vigtigere at finde en partner, som man rent faktisk gider tale med, vågne op sammen med, og fordybe sig sammen med. Scoringen får for mange en ny dimension.

For nogle rammer midtvejskrisen således, at mænd pludselig bliver desperate. De skal vise, at de stadig kan, og det er også derfor mange kvinder med rette siger, at mænd når panikalderen. De hopper nærmest på hvad som helst, og denne fase kan ødelægge en hel del for dem, som befinder sig i faste forhold i denne fase, fordi de pludselig viger fra den partner, de har fundet.

Der er skrevet mange bøger om menneskets forskellige livsfaser, og mange overser, at det ikke er alle, der følger – eller har fulgt – ovenstående mønster. Sådan vil enhver generalisering altid være, men ikke desto mindre, så er menneskets sexvaner altid et spændende emne, for man kan ofte bruge del-elementer af det man læser, og så vrage det, man ikke kan bruge.

Forbedringspotentiale hvis man er åben for nye inputs

Der er altid forbedringspotentiale, hvis man er åben for nye inputs. Hvis alle turde tage snakken med deres livspartner, så ville skilsmissetallene falde drastisk. Det er netop fordi emnet kan være svært at tale om, at forholdene lider.

Pludselig går det fx op for kvinden, at hun har simuleret orgasmer, og når hun så skal fortælle sin mand, at han rent faktisk burde ændre noget, så ender det hurtigt i et skænderi, fordi manden ofte vil reagere defensivt på kritik af sin præstation på lagnerne. Præcis det samme kan omvendt ske, hvis han åbner op for noget, som han mangler eller savner.

Man burde holde op med den slags bebrejdelser. Drømme og ønsker skifter gennem livet, og begge kan lære af hinanden, hvis de er åbne over for deres partners behov…

Derfor har coronakrisen slidt på manges forhold

I en tid hvor man skulle tro, at alle par fik det bedre af, at de brugte mere tid sammen, så er der i mange tilfælde sket det modsatte. Frustrationerne er øget, fordi vi ikke evner, at tage disse små snakke bid for bid på den helt rigtige måde.

Selv da jeg her på bloggen foreslog, at bruge coronanedlukningen kreativt, så kan ideerne synes geniale, når de læses, men når de så skal implementeres, så går der hverdag i det hele. Det er en skam.

Nu nærmer der sig en vinterferie, og jeg vil igen foreslå, at du og din partner får kigget på et par aktiviteter, der kan styrke jeres sammenhold som par. Uanset hvad det måtte være, så er der garanteret noget enten du eller din kæreste/hustru/mand/forlovede savner, og I kan med fordel aftale en dag, hvor der er fokus på den enes lyst og en anden dag hvor det er den andens lyst, der kommer i fokus.

Skriv gerne en kommentar, hvis det er noget du/I kan bruge til inspiration for andre læsere. 🙂

Fortsat god dag til alle herfra.

Om admin

Jeg er en erfaren herre der længe har interesseret mig for at være med til at skabe rammerne for endnu bedre sex, og som har bestemt mig for at dele min viden med andre til glæde for læserne.
Dette indlæg blev udgivet i anbefaling. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.